Forestillingen

Æblestjerne - En forestilling på skolen for 1.-3. klasse, der er bygget op som en skattejagt. Med hjælp fra Hest leder børnene efter et specielt mystisk æble, som Heks er i besiddelses af. En forestillingen om kundskab som en proces, en fysisk, sanselig og intellektuel rejse.

 

Rammen er børnenes egn velkendte skole, men rutinerne vendes på hovedet. Parallelt med skolens hverdagsvirkelighed, foldes en anden poetisk virkelighed ud. Udvalgte rum forandres via scenografiske elementer, lyd, tekst, video og animerede installationer.

En hekse hule på loftet, et laboratorium af hengemte glas og boblende væsker og på biblioteket en lavloftet boghule.

 

I poetiske landskaber og tekster der både er fabulerende, konkrete og undvigende narrative konklusioner, inviteres børnene til at smage på og sanse sprog og rum.

 

Se anmeldelse i Teateravisen her...

 

Anbefaling fra 2.kl lærere Maria og Josefine, Nørrebro Park Skole:

Seimi og Boaz åbnede børnenes øjne for andre måder at anskue tilværelsen på, ved at stille dem nogle universelle spørgsmål og inspirere dem til at tænke en ekstra gang over livet og verden. Læs mere...

 

Et rumligt eventyr om kundskab med Hest, Heks og æbler.

 

Heks taler i en lind strøm højt og lavt. Med ord der skaber billeder og poetiske bumlede veje at gå af. Hun er sødmefuld, mystisk og tanteagtig.

 

Hest er en tavs, elskelig, uskyldig sjæl der hjælper børnene med at søge efter det magiske æble. Han har et hestehoved og en menneske krop. Han er en let berøring, som et dyr der ligger mulen i hånden. Han er en leg, med vilde hop, vrikkende danse trin og varme kravle ture under hylder og ind ad døre på klem.

 

Æblet repræsenter kundskab, mysterium, fantasi og det ukendte

 

Børnene kommer på en rejse der kræver, samarbejde, fantasi, lytten, leg og nysgerrighed.

Rejsen ender i et møde i Heks’ hule. Hyggeligt og velkommende og alligevel mystisk og fuld af sanseindtryk. Her i Heks’ hule præsenteres Hest og børn for æblet og dets stjerne, som et håndgribeligt konkret og samtidigt komplekst begreb. Stemningen og oplevelsen inspirerer til en følelse af muligheder, uendelighed og af at høre til.

 

 

Æblestjerne

- en eventyrlig forestilling, der udfolder sig på skolen, som en skattejagt efter kundskab.